Når man fisker, så snakker man meget om UL fiskeri. UL står for Ultra Light og hentyder til det grej, som man bruger. Der er nogle typer af fisk, som er lettere at lokke med småt grej og i særdeleshed er ørreder nemmere med småt grej.
Derfor er det også blevet en ret stor ting indenfor fiskeri i put&take, at man benytter sig af UL fiskegrej.
UL Fiskeri generelt
Det hele starter sådan set med, at man gerne vil kunne benytte sig af så lille agn til at fiske med som muligt, da det giver muligheden for at tirre ørrederne til at bide på.
Ørreder i en put&take bliver bombarderet med forskellige former for agn og derfor skal der ofte rigtigt meget til at få dem til at gå efter agnet. En af de mest effektive måder at gøre det på er ved, at man bruger meget små agn, fordi de kan fiskes meget langsomt forbi fiskene.
Men hvis man skal kaste med de små agn, så er man også nød til at have en lille fiskestang, som kan kaste med disse agn og med lille snakker vi ikke i længden.
En UL fiskestang kan sagtens have samme længde som en almindelig kyststang har. Men den er lavet i meget mindre gods og kan derfor kaste præcist og langt med de helt små agn. Hvis man satte et microblink på 3 gram på en kyststang med et kysthjul, så ville man nok kunne kaste max 5 meter. Men hvis man sætter det på en UL stang med et UL hjul, så vil man nemt kunne kaste 30 meter.
Forhandlere af fiskestænger
Der findes et hav af forskellige forhandlere af fiskestænger og det vil være umuligt at nævne dem her.
Men her får du en liste over de forhandlere, som hvadkoster.dk samarbejder med og hvor du altid er sikker på at få god rådgivning omkring køb af fiskestænger:
Sportdres Fiskegrej.dk
Lystfisk.dk
Korsholm
GrejFreak.dk
Fisk på krogen
Bombardashop
Hvilken fiskestang skal man vælge
Der findes et hav af UL-fiskestænger på markedet og de ligger i mange forskellige prisklasser. I skrivende stund sælger Harald Nyborg UL-fiskestænger til 100 kr. pr stk. Det samme koster et UL-fiskehjul. Både hjul og stænger er ganske fine til prisen, men der er en grund til, at man ofte betaler omkring 1000 kr. for en UL fiskestang andre steder. De billige fiskestænger giver en fin fisketur for de fleste og kan sagtens bruges, hvis man bare gerne vil have noget godt grej til at fiske nogle gange om året. Men hvis man fisker meget i put&take, så bør man overveje at investere lidt mere i både stænger og hjul.
Kvalitet giver præcision og det betyder, at man med lidt øvelse rammer lige præcis der, hvor man gerne vil, når man bruger en af de lidt dyrere stænger. Og når man lægger sit agn, der hvor fisken er, så er der altså bare meget større chance for, at man fanger fisk. Så set i forhold til at man hurtigt kommer af med 150 kr. for at fiske pr gang. Så er det bare meget sjovere, at man også fanger fisk.
UL stænger i høj kvalitet
Det betyder selvfølgelig ikke, at man er sikret at fange fisk, hvis man bruger en dyr fiskestang. Men en fiskestang i høj kvalitet tilfører også liv til det agn, som man fisker med og i særdeleshed, hvis man fisker med gummi.
En billig fiskestang er ofte ret stiv og ufleksibel og den vil derfor være svær at skabe liv med, hvis man gummifisker. Hvis man køber en stang i højere kvalitet, så vil man have en stang, som har en vis stivhed, som gør, at man har meget mere kontrol over fisken ved fangst og samtidig har man fiskestang, som er blød i det yderste stykke og derfor kan tilføre en masse liv til gummidyret.