Hvad koster en hesteforsikring?

En hesteforsikring er ikke kun en forsikring.
Der findes mange forskellige former for forsikringer til heste – lige fra en sygeforsikring og til en uanvendlighedsforsikring.

Priser pr. år. på hesteforsikringer:


  • Obligatorisk ansvarsforsikring 75 – 150 kr.
  • Livsforsikring – ca. 5% af hestens værdi
  • Uanvendlighedsforsikring – ca. 10% af hestens værdi
  • Sygeforsikring – mellem 2000 kr. og 5000 kr.
  • Føl og fosterforsikring – 5-7% af føllets værdi

Ansvarsforsikring er obligatorisk

I dag er det lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin hest.
Sådan har det ikke altid været og førhen var det fx altid bilisten, der fik skylden, hvis en løb ud på kørebanen og forårsagede skade. Dette kunne få konsekvenser for bilisten, som jo i bund og grund var fuldstændig uforskyldt i fx den manglende strøm i hestehegnet eller andre misligholdende baggrunde for, at hesten i første omgang forlod marken.
I dag har man besluttet, at en ansvarsforsikring til heste er obligatorisk og alle forsikringsselskaber tilbyder at man kan tegne hesteforsikringen på lige kår med en hundeansvarsforsikring.

Livsforsikring og sygeforsikring af heste

En anden form for forsikring til hesten er forsikringer, der omhandler hestens værdi og udgifter i forbindelse med sygdom. Når man køber en hest, så bør man altid som minimum få en livsforsikring og en sygeforsikring. Livsforsikringen er faktisk ikke særlig væsentlig, hvis det ikke var fordi, at man ikke kan få en sygeforsikring uden at have en livsforsikring på hesten. Nogle selskaber kræver desuden, at man har en uanvendlighedsforsikring, for at kunne få en sygeforsikring.

Valg af forsikringsselskab

Det er langt fra alle selskaber, som tilbyder hesteforsikringer, men der findes en lille håndfuld af dem og hvis man søger på nettet, så kan man finde både gode og dårlige anmeldelser af firmaerne.
Min personlige erfaring er, at det kommer meget an på, hvilken hest man skal have forsikret og om man fx har forsikringer ved selskabet i forvejen, om man skal vælge det ene eller det andet selskab.
Personligt brugte jeg first.dk (jeg mener at det hed firsthorse.dk, dengang jeg brugte det) til min sidste hest og det var jeg fint tilfreds med. Men jeg kender flere, som har været hos dem og som ikke var tilfreds. Min sidste hest var meget syg og derfor brugte jeg desværre forsikringen rigtig meget og hver gang jeg havde indsendt en faktura, så gik der kun ganske kort tid, inden jeg fik mine penge overført. Men andre siger, at de har oplevet, at der er gået rigtig lang tid. Så man bliver nød til selv at prøve til og hvis man ikke er tilfreds, så koster det ikke en ny dyrlægeattest at flytte selskab.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *