Prisen for paddleboards ligger fra omkring 3500 kr., hvis man skal have noget, som er i nogenlunde kvalitet. Du kan herunder læse en masse om paddleboards og dermed finde ud af, hvilken prisklasse der passer til dig.
Paddleboard – SUPs
En af de større vindere i de seneste par år er SUPs. SUP står for stand up paddleboard og dette er en sportsgren, som man kan dyrke uden at skulle være i nærkontakt med andre mennesker og samtidig kan man have et fællesskab.
Der findes mange former for brug af SUPs – men de fleste forbinder det med en fritidsaktivitet, hvor man stille og roligt padler stående rundt og nyder naturen.
Paddleboards kan dog bruges til mange andre ting her under fiskning og yoga, som også er meget populært.
Vælg de rigtige board
Når du skal vælge paddleboard, så skal du ikke blot finde et board, som passer til den stil, som du vil dyrke, du skal også tage højde for din erfaring og ikke mindst din højde og vægt.
Hvis det er første gang, at man skal prøve kræfter med SUP, så vil et alround board passe til de fleste. Allround paddleboards er store og er derfor gode til begyndere, da de er ret stabile.
Hvis du er begynder, kan du også med fordel vælge at købe et oppusteligt paddleboard. Oppustelige SUPs er meget lettere at transportere og er i det hele taget ret brugervenlige. De hårde paddleboards fungerer godt for folk, som bor tæt på vandkanten og ikke skal transportere deres board ret langt. Et oppustelig SUP er til alle.
Gå direkte til tilbuddet Watery.dk
Fordele og ulemper ved oppustelige SUPs
Oppustelige paddleboards er typisk noget billigere end de hårde boards og de giver alle muligheden for at eje og transportere et paddleboard. Et oppusteligt paddleboard, som ikke er pustet op, fylder ikke mere, end at det nemt kan tages med i en taske på cyklen. Dette er også en af de helt store grunde til, at sporten er vokset eksplosivt de senere år.
Et oppusteligt board er lavet af flere lag pvc sammen med en masse ”tråde” som forbinder det øverste og det nederste lag i boardet. Dette giver stabilitet og gør, at det kan blive så stabilt nok til, at det fungerer til formålet. Et oppusteligt board bliver selvfølgelig ikke så hårdt som et solidt paddleboard og det kan derfor også være en fordel at starte ud med dette for en begynder, da det er forholdsvist blødt at lande på, hvis man falder.
Et oppusteligt paddleboard er desuden noget mere holdbart i forhold til slag og stød end et solidt board er. Men der er selvfølgelig en risiko for, at det kan punktere.
Den største ulempe ved det oppustelige board er nok, at man ikke kan få det helt så fast, som et solidt board og derfor er det mest egnet til opstart. Når man bliver mere øvet, så vil et solidt board næsten altid være at foretrække.
Fordele og ulemper ved solide paddleboards
Den største fordel ved det solide board er, at det giver mulighed for at lave længere, smalle og mere spidse boards. Derfor kan man finde bedre paddleboards til fx race og suft i denne type boards.
Den største ulempe ved de solide boards er helt klart, at de er noget mere skrøbelige end de oppustelige. Et solidt SUP er typisk lavet af skum i kombination med glasfiber og epoxy. Da skum er et fleksibelt materiale og glasfiber og epoxy kun til dels er det, så skal man ikke lave alt for mange stød eller vrid, før det giver skader på boardet. Til gengæld er der mange andre fordele ved solide boards.
Et solidt board er klar til at blive brugt med det samme og man skal ikke bekymre sig om, om det holder luft. Desuden har det en helt anden stabilitet også i forhold til påvirkning af vind, hvor det er meget mindre påvirkeligt af fx vindstød.
Hvis du vælger et fast board, så er det vigtigt, at du søger for at have god opbevaring til det hjemme og har bøjler til taget, til at transportere det på. Desuden må du ikke købe boardet for lille, da det kan komme til at bue, hvis det påvirkes med større vægt, end det er beregnet til.
Hvilken volumen skal man vælge
Når man skal vælge sit board, så plejer man at sige, at man skal vælge et, som har en volumen på mindst det dobbelte af ens egen vægt. Så hvis du vejer 80 kg., så skal du have et SUP med en volumen på 160 liter. Og hvis man er nybegynder vil en endnu større volumen bare være en fordel, da dette giver et mere stabilt paddleboard.