Hvad koster flis

Prisen på flis er ikke blot afhængig af kvaliteten, som det ellers ofte er tilfældet med andre produkter, den er også afhængig af, hvad du skal bruge den til.
Hvis du vil bestille flis til at komme i dit stokerfyr, så er det langt fra samme pris, som du skal give for noget flot flis eller dækbark til dit pyntebed ude i haven.

Hvad koster flis til haven

Flis til haven findes i et hav af varianter og prisen varierer derfor også meget. Hvis du blot vil have noget lys træflis og har mulighed for at tage det aftippet, så kan du få det helt ned til priser på omkring 1000 kr. pr. m3, mens Københavnerne må slippe omkring 1250 kr. for det samme produkt. Der er ikke mange, som kan hente en 1 ton bigbag selv og derfor er de nød til at få det leveret og leveringsprisen er af stor betydning for den endelige pris. Derfor er det ikke uden betydning, om du bor i Århus, Odense eller København. Og er du heldig at bo i en mindre by, så kan du nogen gange være rigtig heldig at kunne spare en del fragt.
Oftest er det leveringen, som koster mest, men der er naturligvis også forskel på, om man vil have lys eller mørk flis eller måske direkte gerne vil have en bestemt mørkebrun have eller måske gerne vil have specielt små eller store stykker flis.
Wupti – Både løs og i bigbag
Frishop – Sække, Bigbags og Paller

Havehandel – Bigbags

Hvad koster flis til fyring

Hvis du derimod er på jagt efter noget flis til at bruge til at fyre op i dit stokerfyr med, så kan du få flis til omkring 300 kr. pr. m3. Men så har det heller ikke nogen specielt farve eller er nogenlunde ens i størrelsen. Flis til brænde har oftest blot en max størrelse for at sikre, at det ikke sætter sig fat i sneglen på føderen.
Hvis man skal indkøbe flis til fyring, så vil det oftest foregå ved, at man får det løst aflæsset af en vognmand. Nogle gange så finder man selv et sted og købe flis og man bestiller selv en vognmand til at få det leveret.
Når man skal købe flis til fyring, så er der to ting, som man bør sikre sig

Inge lange grene i flis

Når man skal bruge flis til fyring, så er det vigtigt, at der ikke er en masse lange grene i flisen. Hvis der er det, så sker det ofte det, at en gren kiler sig fast og danner en bro hen over sneglen (hvis den ikke sætter sig fast i den). Hvis en eller flere grene gør det, så kommer der ingen flis ned til sneglen og pludselig brænder fyret tilbage, fordi der ikke bliver tilført nyt flis. Når det sker, så vil tilbagebrændingssikringen åbne for vandet og man har en stor våd klump, som man nogle gange kan bruge timer på at få ud af snegl og silo. Det er virkelig noget bøvl, hvis man er uheldig at få sådan et læs flis hjem

Ingen muld i flisen

Når du er ude at kigge på flis, så sørg for at have en greb med eller lån en ved ejeren og så grav et godt stykke ind i bunken og tjek, at flisen længere inde også ser frisk og god ud. Når man står og kigger på en bunke flis, så vil det yderste typisk se flot og frisk ud. Men hvis flisen har ligget længe, så kan den sagtens begynde at formulde længere inde i bunken. Så grav ind og tjek, at flisen ikke bliver helt mørkebrun eller sort længere inde. Nogle gange kan de ligge desideret muld inde i bunken

You may also like...