Nogle opfatter grus som groft sand mens andre opfatter det som noget, hvor der er sten i. Og grus er faktisk lidt begge dele.
Hvad er grus for et materiale
Grus er nemlig en lidt bred betegnelse, som man oftest bruger om blandinger af sand og sten. Man kan få rigtigt meget forskelligt grus og noget at det mest kendte er nok stabilgrus. Stabilgrus har den evne, at det kan stampes meget hårdt sammen og derfor er det ideelt til underlag i fx indkørsler.
En anden form for grus, som mange har stiftet bekendtskab med (i hvert fald, hvis man laver lidt selv), er afretningsgrus. Afretningsgrus har lidt den samme effekt, som stabilgrus har, men det er finere og er meget ensformigt, så man meget let kan skabe en helt plan overflade ud af det, når man fx skal lægge sine fliser.
Nogle former for grus kan også indeholde en vis mængde ler, så de kan holde sammen på ting, såsom fx brosten eller andre materialer, som kan glide fra hinanden.
Hvad er prisen for grus
Prisen for grus er en noget variabel størrelse. Grus er næsten gratis – mens fragten af grus er ret høj. Selv hvis man køber sit sand eller grus i små poser i Jem & Fix eller andre byggemarkeder, så koster det stort set ikke noget. Fx koster en pose med 25 kg. strandsand under 20 kr. i havecentrene. Til sammen ligning kan man få 2 ton afretningssand tippet af i indkørslen til lige omkring 900 kr., hvis man bor i Odense. Mens det koster lige knap 1100 kr. at få den samme mængde leveret i København.
Hvem leverer grus i Danmark
Der findes mange leverandører af grus i Danmark. Nogle af dem leverer over hele landet og andre leverer kun lokalt. Vi har forsøgt at samle en liste af nogle af dem, som leverer grus både til private og erhverv
FC Beton – Kan også levere til erhverv
Wupti – Både løs og i bigbag
Frishop – Sække, Bigbags og Paller
Havehandel – Bigbags
BygHjemme – Spande, Sække og Bigbags
Bestil ikke for lidt grus
Når man bestiller grus skal man huske, at det er fragten som koster. Det betyder fx, at hvis man bestiller 1 ton støbemix til Herning, så koster det 901 kr. Men hvis man bestiller 2 tons, så koster det 1127 kr. Så det vil være meget surt, hvis man kommer til at bestille for lidt og ender med at skulle af med 1802 kr. for to tons i stedet.
Så prisen på grus afhænger i høj grad af, hvor du bor henne i landet, mængden og naturligvis også af, hvilken form for grus, at du skal bruge. Man skal også være opmærksom på, at nogle former for grus slet ikke kan bestilles alle steder i landet.