En cirkulationspumpe bruges til to ting – enten til at sende varmt vand ud til dine radiatorer eller til at sørge for, at man har varmt vand i haven fra det øjeblik, at man tænder for det varme vand. For nogle kan det betale sig at have en cirkulationspumpe mens det for andre ikke kan.
Prisen for en cirkulationspumpe
Når man overvejer at købe en cirkulationspumpe, skal man være meget opmærksom på, at en cirkulationspumpe kan bruge vildt meget i strøm og derfor er prisen for anskaffelse af selve pumpen ikke det eneste, som man bør være opmærksom på, når man står for et indkøb eller skifte af pumpe. En ældre cirkulationspumpe kan sagtens bruge meget mere i strøm, en det både koster i indkøb og brug af en ny pumpe på et år. Det er derfor et sted i en ældre bolig, hvor man kan spare rigtig mange penge.
Cirkulationspumpe til varme
En cirkulationspumpe til varme koster ikke mere end omkring 1000 kr. for en af de gode. Men prisen er naturligvis meget afhængig af, hvor meget vand der skal trækkes rundt og i hvor mange kredse, det løber. For at få en helt præcis pris på en cirkulationspumpe, som dækker dit behov, kan det være en fordel at tage fat i en fagmand, som kan udregne for dig, hvor stor en pumpe der skal til, for at du får maksimal udbytte af den.
Flere cirkulationspumper i huset
Det mest normale er, at man har en eller to pumper til at styre cirkulationen af det varme vand, men hvis man har en rigtig stor husholdning kan det godt være nødvendigt at købe flere pumper.
Cirkulationspumpe til varmt vand
Hvis man har sit fyr eller varmtvandsbeholder placeret et stykke fra aftapningsstederne, kan man godt opleve, at det tager noget tid, inden man har varmt vand i hanerne. For nogle kan det ikke svare sig, at sætte en cirkulationspumpe på, mens det for andre kan være billigere at have en pumpe til at cirkulere vandet end at spilde en masse varmt vand, når man tænder for hanen.
Hvis man fx bor på en gård og har sit fyr monteret i en ladebygning, så kan man godt have helt op mod 50 meter fra fyret og ind til vandhanen. For at få varmt vand ud af hanen er man derfor nød til at lave omkring 50 meter vand løbe igennem rørene, inden der er varmt vand i hanen. Det kan være en ret dyr fornøjelse og i sådanne tilfælde kan det være en overvejelse værd at påsætte en pumpe.
En anden grund til at sætte en cirkulationspumpe på er, at de færreste gider stå og vente så længe på varmt vand og hvis man har en pumpe på, så kommer det varme vand med det samme.