Hvis du er interesseret i at købe et godt bord bordfodboldbord, er det første, du bør overveje, dit budget. Fodboldbordets prisinterval begynder fra helt ned til nogle få hundrede kroner for et mindre bord til børn og kommer op på over 50.000 kr for turneringsborde eller særlige designerborde.
Hvis du leder efter et bordfodboldbord til hjemmebrug, skal du typisk forvente at skulle betale mellem 4000 kr og 10.000 kr for at få et godt kvalitetsbord, der vil vare i mange år fremover. Fordelen ved at købe et bord i denne prisklasse handler ikke kun om bordets holdbarhed og stil. Det er også et spørgsmål om, hvor let det vil være for dig en dag at sælge bordet igen, når du ikke har brug det længere. For dem, der ikke har råd til at købe et kvalitetsbord til bordfodbold som nyt, kan et brugt bord købes i den Blaa Avis. Her vil du typisk kunne spare helt op til 70% af den oprindelige pris – alt afhængigt af bordets tilstand og kvalitet.
Hvad koster et bordfodboldbord til voksne?
For dem, der er fast besluttet på at forbedre deres færdigheder eller ønsker at kunne spille på turneringsniveau, anbefales borde i fuld størrelse. Bordet Garlando G-Foldy Evolution er et eksempel på et godt standardbord og koster ca. 5000 kr. Et andet godt bord er Roberto Sports Pro Training bordet, som koster ca. 6500 kr. I den dyrere ende af skalaen er der bordene fra franske Bonzini, som ligger i prisklassen 15.000 kr til 18.000 kr. Fodboldborde i standard “voksenstørrelse” måler omkring 145 cm i længden, ca. 75 cm i bredden og omkring 90 cm i højden. Bordene vejer gerne mindst 50 kg, og nogle borde vejer endda mere end 100 kg! Jo højere vægt, desto større stabilitet under en kamp.
For udøvere af bordfodbold, der har begrænset plads eller foretrækker en model, der nemt kan flyttes rundt til forskellige steder i hjemmet, i ungdomsklubben eller på arbejdspladsen, kan der med fordel vælges borde, som er lidt lettere.
Hvad koster fodboldborde til børn?
Hvis du er på udkig efter en billigere model, som børn kan spille på, kan du også overveje at købe et lille spillekabinet af plastik eller træ, som kan sættes direkte ovenpå jeres spisebord eller stuebord. Da disse spillekabinetter er mindre og meget lettere i forhold til de traditionelle bordfodboldborde, kan de nemt flyttes rundt på og stilles ind i skabet eller lægges ind under sengen, når de ikke er i brug.
Prisen er også derefter, og et sådan spillekabinet koster typisk fra ca. 350 kr og op til 1000 kr som nyt. Du kan også overveje såkaldte multiborde, som kan erhverves til små 1000 kr, hvor der er flere forskellige typer spil i hvert bord, derunder billard. Multibordene kan dog ikke folders sammen og kræver derfor mere plads.
Med andre ord så er det svært at svare præcist på, hvad et bordfodboldbord koster, fordi prisen varierer så meget. Men en ting er sikkert – der er et fodboldbord for enher smag, til ethvert behov og i enhver prisklasse. God kamp!