Det er ikke specielt dyrt at købe et nyt pillefyr, men hvad koster det egentligt at få fyret monteret og sat i gang?
Der er helt sikkert mange, som selv kan montere et pillefyr, men der er også rigtig mange, der helst er fri for at gøre det selv. Desuden kan det være meget svært at gennemskue hvad der kan genbruges af det eksisterende varmesystem.
- Kan man genanvende varmtvandsbeholderen?
- Hvordan med tilslutningen af rør,- er der noget som skal ændres.?
- Kan man genbruge eksisterende røgrør eller skorsten?
Der kan også være noget med at få justeret anlægget så fremløbstemperaturen ikke bliver for lav, hvis man har gulvvarme.
Desuden er der også flere forhandlere, hvor garantien måske ikke er den samme hvis man selv har sat fyret op fremfor en autoriseret montør. Og skal man selv kaste sig ud i montagen, eller risikerer man at det bliver langt dyrere i den sidste ende, fordi der helt sikkert er noget man ikke har tænkt over og taget højde for. Der er mange spørgsmål der er gode at tænke lidt over inden man bestemmer sig.
Og så er der det helt store spørgsmål:
Kan det overhovedet svare sig at montere selv?
Man bør have et vist kendskab til pillefyr, hvis man selv vil kaste sig ud i at montere det.
Man kan også vælge en lidt lettere løsning og selv forberede fyrrummet så meget som muligt.
Det kan man blandt andet gøre ved selv at fjerne det gamle varmeanlæg. På den måde sparer montøren tid og kan gå direkte i gang med at montere det nye.
Desuden er der ikke mange montører, der vil bortskaffe det gamle anlæg, det skal man alligevel selv sørge for.
Det kan være svært at give en helt præcis pris på hvad det koster at montere et pillefyr.
Det vil være meget individuelt alt efter hvor meget der kan genbruges af eksisterende anlæg.
Derfor kan det være en rigtig god ide, at købe pillefyret ved en forhandler, der også installerer og montere og derved få en fast pris på det hele.
Som regel omfatter en standard installation tilkobling til eksisterende skorsten + rør og er inklusiv monteringssæt, energispare-pumpe, shunt, ekspansionsbeholder m.m. Vælger man denne løsning, er man også sikker på, at få et pillefyr der kan være oppe og køre i løbet af et par timer samt at det brænder optimalt fra starten af. Hermed bevares den høje garanti og man kan være sikker på, at fyret kører med den bedste økonomisk og miljøvenlige drift.
Hvis man vælger at montere sit pillefyr selv, så findes der også forhandlere, som er rigtig flinke til at bistå med rådgivning, så man får købt og skruet det hele rigtigt sammen. I skrivende stund vil en anbefaling herfra være, at man kontakter Allan fra Hedestoker.dk og får rådgivning omkring, hvad man skal købe og om man selv vil kunne montere. Nogle af de nye pillefyr skal i dag opsættes af en godkendt montør og hvis man går med planer om at købe sådan et, så er man nød til at købe det hos en forhandler, som er certificeret til at montere det også.