Hvad koster en hylde

Hylder findes i mange typer og derfor også rigtig mange forskellige priser.

Billige hylder

Hvornår er en hylde billig? – Det er den vel, når man køber en hylde, som dækker ens behov og man kan slippe afsted med at betale mindre for den, end man havde forventet eller mindre, end man skulle have betalt et andet sted :-).
Hvis man gerne vil have en super billig hylde, så har Ikea, de sidste par gange at jeg har været det, haft hylder til kun 15 kr. Så får man dog kun pladen til en hylde og skal selv have fat i nogle hyldeknægte.
Man kan også finde billige hylder i både Jysk og i Bilka, men i begge tilfælde får man, hvad man betaler for.

Svævehylder til væg

Svævehylder er blevet meget populære i de seneste år. Det er svævende hylder – eller det ser sådan ud. Svævehylder bliver ikke sat ovenpå en hyldeknægt, ligesom almindelig hylder gør det og derfor ser det ud som om, at de sidder helt af sig selv på vægge – altså svæver.
Svævehylder er ret tykke for, at der er plads til at bore det dybe hul, som holderen til svævehylden skal ind i. Tykkelsen på hylden får den til at se ret luksuriøs ud og ligner noget, som er i rigtig god kvalitet. Typisk er en svævehylde dog alt andet end god kvalitet, da det i bund og grund blot er en tyk plade af spåner, som er blevet lamineret med en eller anden form for træ eller plastik.

You may also like...